Gå til hovedindhold
Nyhed

Flagdagen blev markeret i Juelsminde

Lørdag markerede vi Flagdagen for Danmarks udsendte på Den Gamle Færgemole i Juelsminde

7. sep. 2026

Indhold

    Det blev en rigtig hyggelig dag med god stemning, fællesskab og ikke mindst mulighed for at sige tak til de veteraner, der har været udsendt for Danmark – og til deres familier.

    Borgmester Ole Vind bød velkommen, fanerne blev båret frem, og der blev uddelt børnemedaljer til de børn, der i en periode har måttet undvære en af deres forældre.

    Der var også hilsner og oplæg om det at være udsendt og om motivationen for at forsvare sit land fra Søren Knudsen, næstformand i Danmarks Veteraner og kaptajn Anders Krøjgaard Lund.

    Samtidig sørgede Hjemmeværnet, Marinehjemmeværnet & Juelsmindegarden for, at der var masser at opleve for både store og små – blandt andet køretøjer, fartøjet og grej til en tur på vandet. 

    Tak til alle veteraner, pårørende, frivillige og samarbejdspartnere, der var med til at gøre dagen til noget særligt.