Gå til hovedindhold

Grøn Trepart – Sammen om en grønnere fremtid

Grøn Trepart er regeringens nye ramme for, hvordan kommuner, landbrug og grønne organisationer skal samarbejde om at nå Danmarks grønne målsætninger.

Indhold

    Aftalen skal sikre, at løsninger udvikles tæt på virkeligheden – i et forpligtende partnerskab, hvor både myndigheder, jordejere, landbrug og naturinteresser arbejder i samme retning. Grøn Trepart er en aftale imellem Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Staten som primære aktører. De lokale treparter, er lokale udpegede repræsentanter fra f.eks. lokalforeninger fra Danmarks Naturfredningsforening og Landbruget, samt politiske repræsentanter fra den enkelte kommunes kommunalbestyrelse.

    Grøn Trepart udmøntes i tre faglige spor, som rulles ud frem mod 2030. Hver fase har sit eget fokusområde og understøtter både klima, vandmiljø og naturkvalitet.

    2025: Kvælstof- og kulstofreduktion

    I 2025 fokuserede Grøn Trepart på indsatser, der reducerer udledningen af kvælstof til vandmiljøet og kulstof fra landbrugsjord. Det nationale mål er udtagning af 140.000 hektar lavbundsjord og reduktion af 13.700 tons kvælstof.

    Kommunerne er projektejer på den konkrete realisering, i samarbejde med landmænd og grundejere som sammen finder ud af hvordan det bedste projekt udformes. 

    Kvælstof vådområder, tilbageholder kvælstof og forbedrer vandmiljøet

    Lavbundsprojekter, hvor drænede jorder tages ud af drift og vådlægges for at reducere CO₂-udledningen fra organiske jorde

    Disse indsatser udgør fundamentet i lokale omlægningsplaner, som principvedtages af kommunalbestyrelserne.

    2026: Natur og biodiversitet

    Fra 2026 udvides Grøn Trepart med et nyt spor, hvor fokus flyttes til naturen. Rammen bliver den naturlov som i 2026 skal udarbejdes af staten og som er en implementering af den biodiversitetsforordning, som er godkendt af EU i 2024.

    Målet er at:
    Skabe større og mere sammenhængende naturområder.
    Forbedre levesteder for planter og dyr.
    og skabe mere beskyttet natur i Danmark.

    Arbejdet bygger videre på arbejdet i 2025 med vådområder og lavbundsprojekter og skal sikre, at naturkvalitet bliver tænkt sammen med klima- og vandmiljøindsatserne. Synergier er centralt på tværs af alle projekttyper.

    2027: Grundvandsbeskyttelse

    I 2027 udvides samarbejdet igen – denne gang med fokus på drikkevand og grundvandsressourcer. Der sættes ind på:
    At udpege og beskytte følsomme områder
    At sikre rent drikkevand gennem målrettede arealtiltag
    At planlægge skovrejsning og andre tiltag, der beskytter grundvandet på lang sigt

    Rammen for dette arbejder forventes vedtaget i folketinget i løbet af 2026.

    Fra Grøn Trepart til Vandplaner – og videre til projekter i landskabet

    Vandrammedirektivet foreskriver at der i 2027, skal være opnået god økologisk tilstand i vores vandmiljø. Det vil sige både søer, vandløb og havmiljø samt vores grundvand.

    Arbejdet har været i gang siden direktivet blev besluttet i 2000, men har ikke haft en betydelig effekt.

    Med Grøn Trepart er der kommet en betydelig fokus på området som nu dækker vandplansprojekter, som er projektet i vandløbene, til vådområder, der tilbageholder kvælstof og skaber nye naturområder og lavbundsprojekter, der reducerer CO₂-udledning og giver plads til vådere natur.

    Disse projekter er centrale elementer i kommunens arbejde med at opfylde både nationale og lokale klima-, vandmiljø- og naturmål.

    Vil du læse mere om de konkrete projekter og vandplaner, kan du følge linket her.