Trivselssamtaler
Få social støtte til sociale relationer.
Trivselssamtale
Nogle gange kan livet føles for stille.
Måske savner du nogen at tale med eller har svært ved at tage det første skridt ind i et nyt fællesskab. Det er okay – og du er ikke alene.
Vi tilbyder trivselssamtaler for at hjælpe dig med at fremme din sociale trivsel.
Sammen vil vi tale om, hvordan du trives socialt, og hvordan vi kan støtte dig i at skabe nye relationer, hvis det er nødvendigt.
Hvis du har svært ved at tage første skridt ind i et nyt fællesskab, kan vi hjælpe dig med at komme i gang og finde trygge rammer for nye relationer.
Tid og sted
Samtalerne kan finde sted i dit hjem, i Sundhedshuset eller et andet sted, der føles trygt for dig.
Der tages udgangspunkt i dine behov og laves et individuelt forløb.
Du bliver som udgangspunkt tilbudt 3-5 samtaler, hvor vi sammen vurderer behovet. Samtalerne varer typisk en time og kan også omfatte støtte til at deltage i nye aktiviteter de første par gange.
Samtalerne varetages af en omsorgsmedarbejder fra Sundhedshuset, som vil støtte dig i at finde løsninger og muligheder, der passer til dig.
Om tilbuddet
Tilbuddet er gratis og kræver ingen henvisning. Der føres ikke journal.
Vil du lave en aftale eller blot høre mere?
Så kontakt Anne Mette Vejrum på tlf. 2166 6656 eller mail: anne.mette.vejrum@hedensted.dk
Kontakt Sundhedshuset
Telefontider
| Mandag | 08:00 – 12:00 / 13:00 – 14:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 08:00 – 12:00 / 13:00 – 14:00 |
| Onsdag | 08:00 – 12:00 / 13:00 – 14:00 |
| Torsdag | 08:00 – 12:00 / 13:00 – 14:00 |
| Fredag | 08:00 – 12:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Telefon: 79 91 82 50
Anne Mette Vejrum
Social- og sundhedsassistent
Mobil: 21 66 66 56
E-mail: anne.mette.vejrum@hedensted.dk