Gå til hovedindhold

Husholdningsaffald

Tilpas din affaldsløsning, bestil ekstra beholdere eller læs mere om tømning og placering af beholdere.

Indhold

    Husholdningsaffald

    Hedensted Kommunes affaldsordning for husholdningsaffald gælder papir/pap, metal/plast/mad- og drikkekartoner samt madaffald og restaffald.

    For husstande med standardløsningen, og ikke fællesløsninger, gælder ordningen også farligt affald i miljøkassen.

    Som standard sorteres affaldet i hvert sit rum i genbrugsbeholderen:

    • Papir / pap
    • Metal, plast, mad - og drikkekartoner

    I hvert sit rum i mad/rest-beholderen:

    • Madaffald
    • Restaffald

    Bemærk dog, at det er muligt at sammensætte en individuel affaldsløsning, hvor der er ekstra plads til alle eller udvalgte typer af affald, fx hvis du har meget plast. Du skal dog have plads til alle fire typer affald i den løsning du vælger.

    Se hvordan dit affald skal sorteres

    MitId Ikon

    Selvbetjening: Tilpas din affaldsløsning og indberet fejl og mangler

    Du kan i selvbetjeningsløsningen bl.a. indberette manglende tømninger eller defekte beholdere, bestille ekstra tømninger, tilmelde/afmelde afhentning på grund, se din tømmekalender og meget mere.

    Du får brug for:

    • Den adresse affaldsløsningen vedrører

    Sådan gør du:

    • Log på med MitID
    • Klik på Anmeld på linjen ”Er dit affald ikke hentet eller er din beholder defekt” eller klik på Bestil på linjen ”Bestil beholderændring”
    • Foretag din bestilling eller ændring

    Værd at vide om affaldsordningen

    Din mad/rest-beholder tømmes hver 2. uge, og din genbrugsbeholder tømmes hver 4. uge. 

    Det er vigtigt, at låget på dine affaldsbeholdere er helt lukket ved tømning, da der ellers er risiko for fejlsortering eller spild af affald. 

    Du kan her se, hvornår dine affaldsbeholdere bliver tømt

    Ekstra tømning
    Hvis du ikke har mulighed for at vente til din næste ordinære tømning, er det muligt at bestille en ekstra tømning mod et gebyr. Det kan du gøre i selvbetjeningsløsningen her på siden.

    • Beholderne skal på tømmedagen være placeret i skel, medmindre der er tilmeldt afhentning på grund.
      Se eventuelt flere oplysninger under afhentning på grund. 
    • Det er en god idé at sætte beholderne ud til skel aftenen før afhentning.
      Renovatøren starter kl. 6.00, og de kan starte hos dig. 
    • Beholderne skal stå på fast underlag som fliser eller lignende.
    • Beholderne skal vende med håndtaget ud mod vejen/renovatøren.

    På tømmedagen skal der være fri passage til dine affaldsbeholdere, så renovatøren kan komme til at tømme dine beholdere. Står der eksempelvis en varevogn og blokerer adgangen til din beholder på tømmedagen, kan renovatøren ikke tømme den og kører ikke tilbage, når der igen er fri passage. Det gælder både, hvis der står noget og spærrer på din egen grund eller hvis det er naboens varevogn, der blokerer indgangen til din grund.

    Læs mere om placering af dine affaldsbeholdere

    Du kan få hentet beholderne længere inde på grunden, hvis disse betingelser opfyldes:

    • Man betaler det fastsatte gebyr for denne ekstra service
    • Adgangsforholdene på grunden opfylder gældende regler på området 
    • Beholderen skal placeres på en sådan måde, at håndtagene på beholderen vender ud mod renovatøren

    Du har mulighed for at tilmelde dig afhentning på grund i selvbetjeningsløsningen her på siden.

    Prisen for afhentning på grund findes her: Hvad koster det at få hentet dit affald? | Hedensted Kommune

    Læs mere om regler for afhentning på grund

    På tømmedagen skal der være fri passage til dine affaldsbeholdere, så renovatøren kan komme til at tømme dine beholdere. Står der eksempelvis en varevogn og blokerer adgangen til din beholder på tømmedagen, kan renovatøren ikke tømme den og kører ikke tilbage, når der igen er fri passage. Det gælder både, hvis der står noget og spærrer på din egen grund eller hvis det er naboens varevogn, der blokerer indgangen til din grund. Du kan i stedet bestille en ekstra tømning på selvbetjeningen.

    På kommunens glasøer kan du aflevere glas til genbrug.

    Ved nogle af glasøerne har frivillige organisationer opsat beholdere til tøj, sko og tekstiler.

    Glasøerne er placeret spredt ud over kommunen.

    Se et kort over placeringen af glasøerne
    På kortet har du mulighed for at finde de glasøer som er nærmest dig. Det gør du ved at trykke på "Find nærmeste - Glaskube" i den øverste bjælke og markere din placering på kortet.

    Har du et enfamiliehus og ikke en fællesløsning for afhentning af affald, har du modtaget en rød miljøkasse til farligt affald.

    Miljøkassen skal f.eks. bruges til batterier, sprayflasker, elsparepærer, neglelak mm.

    Læs mere i sorteringsguiden for miljøkassen

    Når beholderen er fyldt, stiller du den på låget af din affaldsbeholder, og renovatøren tager den med, hvis der er plads på bilen.

    Husk at skrive navn og adresse på det medfølgende label. Mangler du labels, kan de hentes på genbrugsstationen.

    Har du ikke fået en miljøkasse, kan du aflevere det farlige affald på genbrugsstationen.

    I Hedensted Kommune sorterer vi madaffald, restaffald, metal/plast/mad- og drikkekartoner og papir/pap hjemme i husstanden. Glas sorteres i glasøer. Se afsnit om glasøer.

    Der er forskellige muligheder for at sammensætte beholdere i vores selvbetjeningsløsning, så kapaciteten passer til din husstands behov. 

    Foretager du ikke ændringer i selvbetjeningen, beholder du den affaldsløsning, der er tilknyttet adressen i forvejen. Flytter du i nybygget hus, skal du selv bestille affaldsbeholdere i god tid.
    Det kan du gøre i selvbetjeningsløsningen her på siden.

    Der kan gå op til 14 dage fra du har bestilt eller lavet ændringer til beholderne bliver leveret eller afhentet.

    I nogle områder kan det være en fordel at etablere en fælles affaldsløsning, hvor flere husstande deler beholdere. Det kan fx være relevant ved tæt bebyggelse, begrænset plads eller hvor det giver en mere praktisk og pæn løsning.

    En fællesløsning kan bestå af enten traditionelle beholdere eller nedgravede affaldsbeholdere, som ofte giver bedre kapacitet og et mere ryddeligt udtryk.

    Læs mere her:

    Generelt om fællesløsninger

    Guide til etablering af nedgravede beholdere

    Tjek på adgangsvejen

    Det er ikke tilladt at afbrænde affald. Hvad end det er i et fyr, brændeovn eller på et bålsted, så skal der benyttes korrekt brændsel og det er ikke affald.

    Her er en oversigt over, hvad du ikke må fyre med. Listen er ikke udtømmende:
    •    husholdningsaffald
    •    bemalet træ
    •    imprægneret træ
    •    spånplader
    •    MDF-plader
    •    paller
    •    byggeaffald
    •    træ med rester af maling, lim, lak, imprægnering, folie, laminat, søm, skruer osv.

    Affaldstræ skal du aflevere til en godkendt affaldsmodtager fx på genbrugsstationen.

    Nyfældet træ er længe om at tørre og opnå et tilstrækkeligt lavt fugtindhold. Træet bør som udgangspunkt opbevares et tørt sted i 1-2 år, før det bruges som brændsel. Ikke andet end rent tørt træ, må benyttes til opvarmning eller rekreative bål.

    Det er heller ikke lovligt at fyre med aviser og reklamer. Aviser kan dog bruges til optænding.

    Kun Sankt Hans aften den 23. juni er det tilladt at afbrænde haveaffald. Alle andre dage skal haveaffald køres på genbrugsstationen eller naturligt nedbrydes på egen grund.

    Du har mulighed for at bestille klistermærker med punktskrift til dine affaldsbeholdere. Dette er tænkt som et hjælpemiddel til affaldssortering for blinde og svagtseende.

    Du kan bestille klistermærker med punktskrift ved at kontakte Team Affald på mail: affald@hedensted.dk

    Relateret indhold